Flødeboller- lidt gode råd

Jeg er blevet så glad for at lave flødeboller, de er slet ikke så svære som jeg altid har troet. Og chokoladen har jeg også godt styr på.

Og nu har jeg fundet den perfekte anvendelse til den sidste rest tempereret chokolade så det ikke skal fylde i en bøtte eller smides væk.

Hjemmelavede chokoladekiks med krymmel. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem! Kom bare i gang!

Hjemmelavede chokolade kiks

Jeg har flere steder læst at det er udfordrende og for nogle umuligt at flødebolleskum på en Ankarsrum assistent. Men det har jeg fundet en løsning på.
Den varme sukker lage der piskes i æggehviderne har svært ved at køle ned Og skålen bliver for nogle ret varm.

Jeg bruger vores “bule poser” til at holde om skålen så der tilføjes lidt kulde. Om det virkelig har en effekt for alle tør jeg ikke garantere, men det virker super godt for mig

Du finder forresten opskriften på mine flødeboller nederst på siden

Flødeboller med Ankarsrum

Flødeboller

Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 31 minutter
Ret Dessert og andet sødt, Hygge mad, Små kager/portions størrelse, Søde sager
Antal 25 stk

Ingredienser
  

  • 150 g sukker
  • 80 g glukosesirup
  • 40 g vand
  • 90 g æggehvider
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk vaniljesukker

Chokolade overtræk

  • 200 g mørk chokolade god kvalitet
  • 35 g kakaosmør

Sådan gør du
 

  • Sukker, vand og glukosesirup koges op til 117 grader
  • Pisk æggehvider og sukker til skum sammen med vaniljesukker
  • Når sukkermassen er nået 117 grader piskes den i æggemassen og skummet piskes i 5-6 min til skummet er fast og sejt
  • Tilsæt smag hvis du syntes, men jeg kan bedst lide den klassiske
  • Skummet sprøjtes på bunde af kiks, marcipan eller noget tredje du har i skabet. Lad en lille kant af bunden være udækket af skum, det gør det lettere at overdække med chokoladen
  • Lad nu flødebollen tørre/hvile i en times tid. Nu er det tid til chokoladen

Chokolade

  • Hakket chokolade og kakaosmør puttes i en mikroovn fast skål
  • Giv chokoladen 30 sek af gangen og rør godt imellem hver runde til chokoladen begynder at smelte
  • Giv chokoladen 10 sek af gangen nu til chokoladen er smeltet og rammer 32grader- hverken mere eller minde!
  • Dyp flødebollerne i chokoladen mens du holder på kiksebunden, drej flødebollen rundt i chokoladen til alt skum er dækket
  • Drys evnt med kokosmel, frysetørret hindbær, lakridspulver, hakkede nødder, krymmel eller ingen ting
  • Opbevares på køl eller i maven i godt selvskab

“Bule poserne” har jeg lavet af fast brunsæbe der er kommet i en vakuum pose og forseglet. Jeg har fået to poser ud af en bøtte brunsæbe.
fordelen ved brunsæbe er at det er formbart når det er frossent og holder temperaturen længe. Husk lige at der ikke bør puttes frosne ting direkte på huden! Vi opbevarer “bule poserne” i køleskabet. Det er lige så fint for os.

2 kommentarer

  1. Det var lige det her opslag jeg har ledt efter. Jeg er nemlig lige begyndt at lave flødeboller og er indehaver af en Ankarsrum. Jeg har ikke lavet så mange endnu, men jeg synes skummet bliver en lille smule kompakt. Bliver det mere fluffy og luftigt af, at bruge “buleposerne”??

    KH Camilla

    • Kære Camilla
      Tak for din kommentar, jeg bliver så glad når jeg kan hjælpe eller give midt inspiration.
      Jeg syntes ikke skummet bliver mere fluffy, men skummet bliver kølet lidt hurtigere. Du kan sagtens lave skummet uden at bruge kølende ting på siderne, jeg kan bare godt blive lidt utålmodig.

      En lille portion en sværere at piske luftig en en stor portion, men det kan godt lade sig gøre.

      God fornøjelse, jeg håber du og ankarsrum bliver gode venner i køkkenet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering