Flødeboller

Ej hvor har jeg bare tænkt at flødeboller var helt uoverskuelig svære at lave, at chokolade er umulig at temperere rigtigt og hvad med smagen? Smager hjemmelavede overhoved godt?

Men! De smager vildt godt, de er overraskende nemme at lave og chokoladen kan smeltes i popcorn maskinen aka microovnen.

Flødeboller

Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 31 minutter
Ret Dessert og andet sødt, Hygge mad, Små kager/portions størrelse, Søde sager
Antal 25 stk

Ingredienser
  

  • 150 g sukker
  • 80 g glukosesirup
  • 40 g vand
  • 90 g æggehvider
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk vaniljesukker

Chokolade overtræk

  • 200 g mørk chokolade god kvalitet
  • 35 g kakaosmør

Sådan gør du
 

  • Sukker, vand og glukosesirup koges op til 117 grader
  • Pisk æggehvider og sukker til skum sammen med vaniljesukker
  • Når sukkermassen er nået 117 grader piskes den i æggemassen og skummet piskes i 5-6 min til skummet er fast og sejt
  • Tilsæt smag hvis du syntes, men jeg kan bedst lide den klassiske
  • Skummet sprøjtes på bunde af kiks, marcipan eller noget tredje du har i skabet. Lad en lille kant af bunden være udækket af skum, det gør det lettere at overdække med chokoladen
  • Lad nu flødebollen tørre/hvile i en times tid. Nu er det tid til chokoladen

Chokolade

  • Hakket chokolade og kakaosmør puttes i en mikroovn fast skål
  • Giv chokoladen 30 sek af gangen og rør godt imellem hver runde til chokoladen begynder at smelte
  • Giv chokoladen 10 sek af gangen nu til chokoladen er smeltet og rammer 32grader- hverken mere eller minde!
  • Dyp flødebollerne i chokoladen mens du holder på kiksebunden, drej flødebollen rundt i chokoladen til alt skum er dækket
  • Drys evnt med kokosmel, frysetørret hindbær, lakridspulver, hakkede nødder, krymmel eller ingen ting
  • Opbevares på køl eller i maven i godt selvskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering