Genbrugs juletræ

Jeg har haft et skønt plastic juletræ i 10 år og jeg er vild med at det kan stå en hel måned uden at se træls ud eller fælde.
Men i år fik jeg en ny ide- jeg manglede et lille juletræ mine drenge kunne pynte. Det blev til dette fine træ.

Juletræ ud af genbrugs træ

Jeg havde set et billede på Pinterest og blev enig med Ivar om at sådan et kunne vi da sagtens lave! Også forsvandt han… Han kom tilbage med en gammel beskidt lamelbund og var ret så glad. Også gik vi igang med at tegne, måle og vurdere.

Vi endte ud med denne løsning:

Lamellerne er hver 4,5 cm brede og for at få en pæn facon, lod vi hvert bræt vokse med 1,5 cm i længden. Imellem hvert bræt satte vi en afstands klods på 4,5 * 4,5 cm.
Så fra toppen hedder længderne: 4,5 – 6 – 4,5 – 7,5 – 4,5 – 9 – 4,5 – 10,5 osv. til sidst 8-10 afstands klodser til stammen. Igennem alle klodser er der bordet et hul der passer til en 10 mm gevindstang og for at holde styr på det hele, er der i hver ende en møtrik.
Det sværeste er faktisk at få træet stabilt, for det skal spændes godt sammen så alle klodser skal bakses sammen og møtrikkerne spændes igen og igen. Men jeg tror det vil være noget nemmere med en metal stang uden gevind.
Når ja, der er jo også fod på træet, 2 stykker på 50 cm med afstands klodser i enderne.

Valg af træ endte på den førnævnte lamel bund. De er af godt træ fra dengang alt ikke blev lavet i fyrtræ. Jeg er så glad for mit nye træ og glæder mig allerede til jul hvor det skal findes frem igen og vaskes, slibes og pyntes noget mere.
også elsker jeg at træet kan fejres i lige den form jeg har humør til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.