48/52 – Pandekager

Jeg elsker pandekager! De skal være søde, tynde og lune. Drysset med sukker eller smurt med nutella – altså alt fyld er jo en god ide i en pandekage.

Her til morgen blev det igen til pandekager og de skuffede bestemt ikke!

Jeg ved ikke hvad det er med pandekager, men jeg kender ikke nogle der ikke kan lide pandekager eller har et rart minde om pandekager, om det er hos bedsteforældre eller over bål, flamberet eller med sukker på.

Men nok om gamle minder, det er tid til at lave nogle pandekage minder for vores drenge og vi er allerede godt igang.

Jeg syntes nogle gange det kan være svært at få alle klumper pisket ud, men jeg har fundet et lille trick der hjælper mig.

Jeg starter med at piske æg sammen med sukker, salt og vanille (eller anden smags giver). Så tilsætter jeg 2 dl mælk og alt melet og pisker det sammen til en lidt tyk dej. Når alle plumper er væk, tilsætter jeg det sidste mælk så dejen bliver tynd. Jeg tror det fungerer for mig fordi dejen ikke er så flydende til at starte med, og derfor kan piskeriset nemmere få alle klumper delt. Men det er jo bare min teori og metode, hvad virker for dig?

Pandekager

Ret Dessert og andet sødt
Antal 14 stk

Ingredienser
  

  • 250 g mel
  • 2 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 tsk salt
  • 6 dl mælk
  • 25 g smør til bagning, smeltet smør kan også tilsættes dejen

Sådan gør du
 

  • Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål
  • Tilsæt æg og mælk. Pisk godt til dejen er jævn og uden klumper
  • Sleg pandekagerne i en lille smule smør på panden til de er gyldne på begge sider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering