En god chokoladekage med glasur er altid en god ide – også i dag.
Og denne her holder sig lækker i 3 dage. Ældste barnet som elsker at pynte kager med krymmel, var kommer i seng da kagen var kold nok til at pynte så derfor mangler krymmel mængden på denne kage.
Chokoladekage – igen
Ingredienser
Kage
- 6 spsk kakao
- 300 g sukker
- 250 g hvedemel
- 150 g smør eller margarine
- 2,5 dl vand
- 2 æg
- 1 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- 0,5 tsk salt
Glasur
- 3 spsk kakao
- 200 g flormelis
- 2 spsk smør eller margarine
- 0,5 dl mælk eller vand
- 2 tsk stødt kanel kan undlades
Sådan gør du
Kagen
- Smelt smørret i en gryde og rør det sammen med kakao, det hjælper til at der ikke kommer kakao klumper i dejen
- Sigt resten af de tørre ingredienser sammen i en skål
- Tilsæt æg, smør og vand og pisk det hele sammen til en jævn dej uden klumper
- Hæld dejen i en bradepande ca 20*30
- Bag kagen på den næst nederste rille i ovnen i cirka 30 minutter ved 170 grader. Kagen må ikke bages for meget, da den gerne må være lidt klæg i midten så den ikke smuldrer
- Lad kagen køle af i formen, på en rist
Glasur
- Varm forsigtigt mælken i en lille gryde. Den skal ikke koge
- Si de tørre ingredienser sammen i en skål
- Bland alle ingredienserne sammen med den varme mælk, så glasuren bliver tyk og blank
- Smør glasuren på kagen, når kagen er kølet helt af
Noter
Frys kagen uden glasur, så har du altid en hurtig kage til gæster.
Kagen kan sagtens bages i muffin forme, så reguleres tiden til 25 min ca. men tjek dem lige undervejs med en kødnål
Seneste kommentarer