For en del år siden fik vi disse små lækre mundfulde på arbejde, da en kollega havde fødselsdag. Opskriften havde jeg på en gul post-it som så mange andre gule sedler blev den væk- troede jeg.
Jeg har lige fundet sedlen bagerst i en af mine kogebøger så den skulle da afprøves med det samme!
Jeg har rettet mængderne til så portionen ikke er så voldsom- heller lidt med godt. Det er virkelig nemt og jeg skal have eksperimenteret med at bruge det i andre kager.
Mars og morgenmad
Ingredienser
- 200 g mars chokoladebar
- 50 g smør
- 4 dl Rice crispies Pif, paf, puf
Sådan gør du
- Smør og chokolade barer smeltes i en gryde under omrøring
- Tilsæt Rice crispies og bland det hele forsigtig sammen med en dejskraber, pas på ikke at mase de puffede ris
- Lav små toppe af den klistrede blanding med 2 teskeer. Jeg putter det i små muffin forme så de ikke klister sammen
Seneste kommentarer