Honningkager

I år skal det være! Jeg vil prøve at lave honningkager. Jeg så på et tidspunkt at Brødrene Price var på besøg i Christiansfeld for at bage honningkager og det er deres opskrift jeg har leget med.

Jeg har skalleret opskriften så det passer med en bøtte honning så der ikke er for mange rester. Krydderi blandingen har jeg også skalleret så du ikke stå med en rest krydderblanding som du måske ikke får brugt. Du kan finde den oprindelige opskrift her.

Honning fordej

  • 400g honning
  • 380g hvedemel
  • 20g vand

Honningen varmes i en gryde til 50-60 grader. Derefter blandes det hele sammen, gerne i røremaskine.

Og nu kommer tålmodigheden på prøve – dejen skal stå i tre måneder ved 15 grader ca. – 3 måneder!

Honningkage fordej

Efter 2 måneder skal der gang i sirups dejen

Sirups dej

  • 300g mørk sirup
  • 280g hvedemel

Siruppen varmes i en gryde til 50-60 grader. Derefter æltes sirup og mel godt sammen og dejen stilles til hvile i en måneds tid ved 15g. evnt ved siden af honning dejen.

Så langt, så godt.

Så passer det med at honningdej og sirupsdej er klar samtidig.

Krydderi blanding

  • 10g stødt kanel
  • 5g stødt nelliker
  • 1,25g stødt muskat
  • 2,5g stødt kardemomme
  • 2,5g stødt allehånde

Alle krydderier vejes af i en lille beholder med tilhørende låg, så kan blandingen nemlig rystes sammen for at blande det.

Honningkage dejen

  • 800g honning fordej (hele portionen fra tidligere)
  • 580g sirups dej (hele portionen fra tidligere)
  • 21g krydderi blanding (hele portionen fra tidligere)
  • 1,4g hjortetaksalt
  • 0,8 æggeblommer – jeg bruger 1 hel æggeblomme
  • 2,8g potaske

Rør hjortetaksaltet sammen med æggeblommen og potasken røres ud i 2 tsk vand.

Det hele røres sammen. Dej dejene i mindre stykker inden de kommes i røremaskines eller æltes sammen med håndkraft. Dejene bliver sten hårde har jeg hørt, men det bliver bedre med lidt kærlighed og knofedt.

Lad dejen hvile til næste dag, som så mange andre småkage deje.

Dejen rulles ud til 4 mm tykkelse og udstikkes lige som du ønsker.

Kagerne bages ved 200 grader i ca. 5 min. alt efter størrelse

Indrømmet, mine blev ikke særlig gode… Jeg tror bare jeg holder mig til at købe dem… For mig var det for bøvlet og langsommeligt.

  • TIP: Honningkager opbevares bedst køligt og let fugtigt f.eks i en plasticpose i køleskabet, og de skal tempereres, inden de spises. De kan overtrækkes med chokolade eller lægges sammen med abrikosmarmelade og smørcreme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.