Så nåede jeg i mål med mit årsprojekt – at bage en gang i ugen og en ny opskrift hver gang. Det er blevet til 52 opskrifter – plus det løse. Ikke alt er kommet her ind, nogle ting nåede jeg ikke at tage billedet af, noget blev ikke så godt at jeg ville bruge bogstaver på at skrive om det og andet – ja, det kom bare ikke med.
Ud over de 52 bagninger, er det også blevet til rugbrød næsten hver uge, scones og pandekager er det også blevet til mange weekend morgener. Nogle kager er også blevet bagt flere gange fordi vi har syntes de har været så gode.
Det vigtigste for mig er at jeg har bagt for min egen skyld og ikke fordi det har været et mål sat af andre – det har været for min skyld!
Efter jeg blev mor for anden gang, har jeg været ramt af alt fra skyldfølelse, afmagt, dårlig samvittighed, magtesløshed, søvn besvær og en masse andre trælse følelser. Jeg blev bedt om at gøre noget der gjorde mig glad. Men jeg havde virkelig ingen ide om hvad der gjorde mig glad mere. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave for min egen skyld.
Jeg hverken læser bøger, løber eller træner. Men en dag kom min mand og jeg i tanke om at jeg var begyndt at bage mere og mere og at jeg virkelig nød det, så derfor satte jeg mig et mål! At bage en gang i ugen, en ny opskrift hver gang. Jeg må så indrømme at jeg ikke har fuldt min egen regel, men det er ligemeget lige nu. For det jeg har fået ud af at bage så ofte er, at jeg har fundet mit frirum, det der gør mig glad og det som gør at jeg ikke behøver at isolere mig fra min familie for at tanke ny energi.
Af hjertet tak til mel, sukker, æg, gær og alle de andre dejlige ingredienser. Uden dem ved jeg faktisk ikke om jeg ville være nået her til.
Jeg bager mig ud af min efterfødselsreaktion eller fødselsdepression- ja kald det hvad du vil, det er ikke en rar følelse og tilstand at være ramt af. Men kagerne, brødet og maden har gjort en forskel for mig. Jeg glæder mig til at bage og til at kunne tage vores store dreng med i køkkenet for at pynte med krymmel eller slikke piskeriset eller skålen. Det er noget vi har fået sammen – bare ham og jeg. Den lille skal også nok komme med i køkkenet når han selv kan stå og bruge hænderne lidt mere kontrolleret.
Jeg har aldrig følt mig så magtesløs og presset før – og jeg håber virkelig ikke at jeg kommer til at føle det igen. Det har været – og er stadig- utrolig svært for mig at acceptere og indse at jeg ikke kan alt selv og ikke skal alt selv, selvom jeg altid har følt at jeg er lavet af utrolium. Tak til Tina for dette skønne ord.
Og hvad så nu?
Ja alt det kage og søde sager har gjort at vægten lige så stille har sneget sig op af, så mit næste mål må være, at få den til at stå stille, og gerne at den går lidt ned af.
Så målet resten af året er: At lave sundere bagværk en gang i ugen – selvfølgelig uden at blive fanatisk, for der skal stadig være plads til alt det søde i livet.
Start med at gøre det nødvendige, gør derpå det mulige – og pludselig gør du det umulige. – Frans af Assisi
Seneste kommentarer