51/52 – Pandekage islagkage

Jeg elsker pandekager, jeg elsker is og jeg elsker når det er kombineret. Så til min fødselsdag skulle der da være pandekager med is til dessert. Og får at gøre det lidt mere festligt og knap så barnligt, ikke at det gør noget, så forsøgte jeg mig med en pandekage islagkage.

Først stegte jeg en dobbelt portion pandekager og lod dem køle helt af inden jeg fandt isen frem. Jeg brugte 1 liter færdig lavet is fordi jeg ikke orkede at lave isen fra bunden.

Step 1- placer pandekager så de når hele vejen rundt og dækker lidt af bunde og noget hænger udenfor som til sidst skal bruges som låg.

Også skal der en pandekage i bunden så der er helt lukket.

Isen skæres i tynde skiver, 6-8 mm eller alt efter hvor tykke is lag du vil have.

På med noget fyld, jeg valgte hindbær marmelade i den ene og chokolade dråber i den anden.

På med en pandekage og gentag til der ikke er mere is eller du syntes kagen er høj nok. Afslut med en pandekage.

Så foldes de første pandekager ind over så låget er lukket ligesom i bunden. Også er det bare på frys med herligheden til den skal spises.

Husk at tage islagkagen ud af fryseren ca 30 min før den skal serveres- det glemte jeg så det var lidt noget bøvl at få skåret det første stykke.

Jeg er ret godt tilfreds med resultatet selv om det var bøvlet at skære og frosne pandekager bestemt ikke er det samme som lune.

Men fremgangsmåden med pandekagerne og noget lækkert imellem, kan sagtens få et forsøg mere! Jeg skal ihvertfald prøve en anden variant.

Det gode ved at have pandekage sider på, er at fyldet ikke falder ud af siderne som hvis det hele bare er stakket som en almindelig pandekage lagkage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.