Vi blev inviteret til tidlig fødselsdag hos drengenes oldemor. Hun nævnte heldigvis selv hvad hun ønskede sig, for hvad skal vi blive ved med at finde på til en skøn dame som hende?
Hun ønskede sig kager til kaffen- og hvad du ønsker skal du få!
Så det blev til “Den der du ved nok” og hindbærsnitter.
Hindbærsnitterne blev efter Blomsterbergs opskrift, selv jeg ikke er fan af hende, men opskriften bliver rost flere steder, så den måtte jo prøves. Og de blev gode, mine kunne godt have tålt et minut mere i oven, men jeg kan ikke lide at hindbærsnitter knækker og smuldrer som knækbrød.
Min renskrivning finder du her
Snitterne stak jeg ud med diverse cookie cutters- det er bare mere festligt at spise hjerter og blomster end firkanter. Den ene halvdel blev pyntet med glasur og krymmel- Ja krymmel! Selvhølgelg skulle de pyntes med alt fra skabet! Når min hjælper er knap 3 år så skal der altså krymmel til i rigelig mængde.
Som fyld kom der hindbærmarmelade i, men jeg skulle lige forsøge med lemoncurd og rasberrycurd. Det syntes jeg fungerede så godt! Så næste gang jeg laver hindbærsnitter, så bliver det med lemoncurd. Den syrlige smag er så god til den lidt uartige mængde glasur kagen traditionelt pyntes med.
Seneste kommentarer