Så nåede jeg til rugbrød. Jeg har fået en surdej af en dejlig veninde så nu skal det forsøges med rugbrød igen.
Også må jeg prøve at holde bedre liv i min surdej
Rugbrød, 1 stk.
Step 1, (aften før)
1 portion surdej, hvad der svare til en stor spiseske fuld (eller bare alt hvad der var i glasset)
8 dl lunkent vand
400g rugmel
300g hvedemel
Surdejen røres ud i lunkent vand og derefter tilsættes melet.
Det røres nu sammen til en ensartet masse med en ske.
Lad hæve/stå til næste dag på køkkenbordet.
Step 2, (morgen)
1 portion surdej tages fra til næste bagning (sådan et par dl passer fint)
Step 3, (morgen)
2 tsk. salt
300g blandede frø og kerne feks:
-50g hørfrø
-50g solsikke eller græskarkerner
-100g hvedekerner
-100g knækket rugkerner
1 dl vand
Alt røres sammen i skålen.
Hæld dejen i formen og lad stå i køleskabet til i aften.
Det kan også stå på bordet, men så skal du holde øje med at det ikke overhæver.
Step 4, (aften)
Prik brødet med en gaffel eller andet, så brødet hæver jævnt og du undgår et “låg” som mit brød fik.
Stil brødet i kold oven og bag brødet i en 1/2 time ved 250grader og derefter 1 time ved 200grader, så 1,5 time i ovnen i alt.
Når brødet er bagt, vendes det ud af formen, pakkes det ind i et fugtigt viskestykke og lad stilles til afkøling på en rist det er helt koldt.
Vent med at skære brødet til næste dag så det ikke falder fra hinanden.
Kære Tina, jeg håber det er i orden at din opskrift nu er endt her ❤️ Men brødet er bare for godt til at holde for sig selv
Brødet er bagt i min skønne EVA form jeg for fået af Svigermor, med tilhørende pink post-its om at den ikke må komme i opvasker. Sedlerne er stadig på opslagstavlen til skræk og advarsel.
Seneste kommentarer