Super size burger

For nogle år siden fik jeg lyst til at lave mig en burger – men den skulle have en størrelse så det kunne være et hygge møbel/ flyder.
Den gang fandtes “Gardin Peters fabrikssalg” og der er det meste stof fra. Det sidste blev købt i Stof2000.

Det tog noget mere stof end jeg først lige havde regnet med og nogle flere timer end beregnet.

Mønsterdelene var lette nok at lave – det er bare cirkler det meste.

Burgerbollen: 80 cm i diameter og 10 cm høj hver.
På over og underbollens skæreflade er der aplikeret dressing og ketchup – det hører sig jo til i en burger.
Overbollen var lidt bøvlet at udregne. Det krævede nogle udregninger med vinkler og højder, men det lykkedes.
Til fyld fik jeg en stor topmadras at lege med, så den blev klippet og skåret i form. For at få plads til et ekstra lag, limede jeg to halve cirkler sammen – note: man skal virkelig undersøge hvilket lim der er beregnet til at lime skumgummi sammen. Det gav en massiv hovedpine der ikke kan anbefales at efterligne.

Overbolle med sesam-knapper
Underbolle med påsyet ketchup

Bøffen: 85 cm i diameter.
Bøffen var heldigvis meget nem, det er bare 2 cirkler syet sammen, vendt retten ud og fyldt ud med en masse pudefyld – igen ude fra Gardin Peter.

Burger bøf – vegansk

Osten: 90 * 90 cm
Ost skal der til, den var igen meget simpel, 2 firkanter syet sammen med pladevat og vendt rundt. Osten er hæftet nogle steder, så den ikke krymper sammen ved vask.

Oste tæppe

Salaten: Ukendt størrelse og form.
Der ska også noget grønt i en burger. Salaten er klippet på gefyle, i to lag i en form jeg syntes godt kunne ligne salat. Stykkerne er syet sammen igen vrang mod vrang med pladevat i mellem. Salaten er hæftet ved at folde salaten og stikke igennem – for at give noget form og krøl til salaten.

Syet salat tæppe

Tomaterne: 45 cm i diameter og 3 cm høje.
Tomaterne skulle ikke bare være ensfarvede, de skulle have lidt ¨reel tomato look¨ Det blev igen lavet på gefule. Indmaden på tomat skiverne blev applikeret på – på begge sider.
Tomaterne er fyldt med en tynd skummadras.

Tomat puder

Agurkerne: 35 cm i diameter og 3 cm høje.
Agurkerne er lavet så samme måde som tomaterne bare uden de ekstra aplikerede stykker

Agurke puder

Min burger har været brugt som sofapuder, flydemøbel, katteseng og meget mere.

Jeg smiler stadig når jeg ser billeder af den, det var virkelig et sjovt projekt! Og måske vores drenge skal have noget lignende en dag?

Mig og min burger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *