Så nåede jeg i mål med mit årsprojekt – 5 måneder før tid, og jeg har på ingen måde følt mig presset til at gøre det hurtigere, det er bare sådan det blev.
I morgen starter jeg på arbejdet igen efter barsel. Jeg ved ikke om jeg er klar, men det bliver jeg nok og ellers er det godt at jeg skal starte en fredag- for så er det weekend lige om lidt.
Underligt navn? Ja bestemt! Men ikke destomindre en dejlig lille kage.
Den minder lidt om en cremelinse, eller måske mere en… ja det ved jeg faktisk ikke.
Jeg ved ikke hvor navnet kommer fra, jeg fandt opskriften i min mormors håndskrevne bagebog og har altid været lidt fascineret af denne kage, nok mest fordi navnet er så specielt, for selve kagen er ret enkel. Kagen består kun af en tynd skal og en blød creme.
Jeg har altid troet at koge en kagecreme var noget der krævede flere timer og en større udstyrs pakke med termometre, vandbad og en højere gastronomisk uddannelse. Men det er jo ret nemt – hvis man lige koncentrerer sig (ja jeg har også lavet skilt creme et par gange…)
Denne kage er for mig et minde om min mormor, selv om jeg ikke kan huske at hun har bagt dem, så er de for min noget fra hende, som jeg ikke har kunnet finde andre steder.
Hvis du kender navnet på denne kage, måske ved du hvor navnet stammer fra, så må du meget gerne skrive en kommentar – jeg vil så gerne vide mere om denne lille kage.
Opskriften skal du ikke snydes for, den får du her
Skonollerkokker
Ingredienser
Dej
- 500 g mel
- 375 g smør margarine
- 50 g gær
- 5 tsk vanillesukker
- 1 æg
Creme
- 1 spsk maizena
- 2,5 dl mælk eller fløde
- 2 tsk vanillesukker
- 2 æg
Sådan gør du
- Smørret smuldres ud i melet sammen med vanille. Det kan med fordel gøres i en foodprocessor
- Udblød gæret i det sammenpiskede æg Tilsæt æg og saml dejen til en klump. Dejen må ikke æltes
- Pak dejen ind i film eller put den i en bøtte med låg. Lad dejen stå og hvile i en times tid imens kagecremen laves
- Rul dejen ud til cm 3 mm tykkelse og stik dejen ud med en stor kop eller udstikker, ca 8cm i diameter
- Put 1 tsk creme på den ene halvdel af cirklen og fold den anden halvdel over, så du får en halvcirkel
- Pres kanten godt sammen så cremen bliver inden i dejen
- Bag kagerne ved 200 grader i ca. 12 min. Tjek til dem efter 10 min. Kagerne skal være gyldne i kanterne
- Lad kagerne køle helt af inden de pyntes med lidt glasur
Creme
- Bland maizena med 1 dl mælk i en lille gryde og pisk god så der ikke er klumper i
- Tilsæt resten af ingredienserne og varm op under konstant omrøring/piskning
- Lad cremen koge, stadig under konstant omrøring indtil cremen tykner og sporet fra piskeriset forbliver i cremen
- Hæld cremen i en kop, skål eller andet du lige syntes og dæk cremen med film. Filmen skal helt ned og røre cremen på hele overfladen. På den måde undgår du at cremen får skind og der ligger sig kondens vand oven på cremen
- Stil cremen på køl til den skal bruges
Noter
Dejen blev måske lige lidt for tør i denne portion, men cremen blev inden i kagerne – det hedder vel ikke “kun til kanten” for ingen ting?
Seneste kommentarer