Så er 1/4 af mit årsprojekt nået. Det er gået meget nemmere og hurtigere end jeg havde troet. Men jeg fortsætter for jeg nyder at bage!
Jeg hygger mig med at bage og have Elliot med til de ting han kan og syntes er sjovt. Lige nu er det sjovest at “male på brødet” ja, en pensel er vel en pensel.
Det 13. bagværk blev citronmåner- springformen var forsvundet men så må der jo bare tænkes anderledes. Bagetiden blev halveret ca. der blev 14 muffins ud af en halv portion.
Citronmåne
Ingredienser
- 500 g smør
- 500 g sukker
- 500 g hvedemel
- 8 æg
- 0,5 tsk bagepulver
- 3 tsk vanillesukker
- 1 citron saften herfra
- 2 økologiske citroner skallen herfra
Sådan gør du
- Smørret røres blødt, sukkeret drysses i under omrøring.
- Æggene tilsættes, et ad gangen.
- Mel, bagepulver og vaniljesukker sigtes sammen et par gange og blandes i dejen lidt efter lidt.
- Til sidst tilsættes citronsaft og revet skal.
- Dejen kommes i en rund smørsmurt kageform, der sættes i kold ovn. Temperaturen sættes til 165 grader, og kagerne bages 1 time og 15 min.
- Lad kagen køle af og lav en glasur af citronsaft og florsukker og meget gerne et par dråber knaldgul frugtfarve, hvis dette kan skaffes.
Noter
Jeg bagte en halv portion, og da springformen var forsvundet, blev det til mini måner i muffinforme. Det gjorde bestemt ikke noget dårligt for kagen. Glasuren glemte vi i farten
Seneste kommentarer